- Orval

Orval

Vor Frues kloster af Orval ligger syd for Ardennerne tæt på den franske grænse. Or-val betyder guld-dal og har ifølge legenden fået navnet på følgende måde:

Grevinde Matilde af Toscana kom i 1076 til dalen for at besøge nogle italienske benedictiner munke, der havde slået sig ned i dalen efter at have været flygtet fra urolighederne i deres hjemland. Hun satte sig ved en kilde for at hvile sig og dyppede sine hænder i vandet. Hendes vielsesring gled af fingeren og ned i vandet og var væk. Hun var rædselsslagen og faldt på knæ og bad en bøn til Vor Frue om at få ringen igen. Hvis dette skete lovede hun at sponsere opførelsen af et kloster i dalen. Straks kom en ørred til syne med hendes vielsesring i munden. Grevinden udbrød: ”Dette er i sandhed en gylden dal”, og derefter indfriede hun sit løfte. Derfor er der på Orval-øllens etiket en ørred med en ring i munden.

----- og sådan ser kilden ud i dag.

X

De italienske benedictiner munke vendte nogle årtier tilbage til Italien, og forskellige munkeordener havde herefter sæde på klosteret. I en periode stod det tomt, og under den franske revolution blev det totalt ødelagt. I 1927 fik Cistercienserne mulighed for at overtage stedet og i første omgang kom en række munke fra Brasilien til Orval. Ved siden af de gamle klosterruiner blev der bygget et nyt kloster, som stod færdigt i 1936, og som er kendt som et af de smukkeste i Belgien. Bryggeriet blev åbnet i 1932, men drives i dag mere som en selvstændig forretning dog med respekt for de strenge regler for Trappistøl. Den oprindelige opskrift på øllen er kun ændret lidt indtil i dag. Der brygges mere end 50.000 hl om året.

Orval, 6,2%, Lys (rav-gul)

Der brygges to slags øl på klosteret. Den ene bruges primært til munkene selv, mens den anden er den Orval, vi kender. Øllen er meget anderledes end de andre Trappistøl. Jeg synes den smager specielt, og selv flasken er unik blandt Trappistøl. Øllet gærer 3 gange, hvoraf den sidste er på flasken. Øllen er levende, og ved ophældningen dannes et fint skum. Øllen ændrer karakter afhængig af, hvor lang tid den lagres, men under alle omstændigheder fås en kompleks smagsoplevelse. Der er en kraftig maltaroma med en parfumeret blomstersmag, og eftersmagen er en dejlig kraftig humlet bitterhed, som dog formindskes ved mere end 1 års lagring.

Øllen bør nydes ved 12 – 14 grader og er velegnet som en aperitif.